Storbyferie til Boston MP, March 22, 2016 Det kan godt være, at Boston ikke er den første by, særlig mange tænker på at besøge, hvis rejsen går til USA, men byen med sine lidt over 500.000 indbyggere har utrolig meget at byde på, og er et fremragende alternativ til de turisttiltrækkende byer som New York, Los Angeles og Miami. Boston har meget at byde på, men den er ikke overbefolket af turister, og byen har derfor også en lidt anden stemning. En intellektuel by Boston er kendt som en intellektuel by, og bliver også kaldt for USA’s Athen, hvilket er på grund af de mange universiteter, der findes i byen. Det mest kendte af dem alle er uden tvivl Harvard. Universitet er kendt som et af verdens absolut bedste, og har stået bag intet mindre end 75 Nobelpris modtagere. Harvard har desuden verdens tredjestørste bogsamling, hvilket i sig selv er ganske imponerende. At kalde Harvard for en turistattraktion, er måske i overkanten, men det er bestemt et besøg værd. Rig på billige restauranter og caféer At Boston huser så mange studerende, der bliver hvert år uddannet mere end 100.000, betyder også at der er fyldt med gå i byen steder, restauranter og caféer, hvor priserne bliver holdt nede af de studerende, hvilket også kommer turister til gode. Du kan naturligvis sagtens finde gourmet og de helt store gastronomiske oplevelser, men du har også mulighed for at hele budgettet nede og hænge ud med lokale studerende, der er kendt for at være meget åbne og gæstfri. New England Patriot, Red Sox og Boston Celtics Staten New Englang, som Boston ligger i, huser nogle af de største baseball, basketball og football hold. Her i landet vil de fleste, der er bare en smule interesseret i sport, kunne kunne genkendende til New England Patriots, der flere gang har vundet SuperBowl med quaterbacken Tom Brady. New England Patriot er et af USA’s absolut største hold, og de har hjemmebane på Gillette Stadium, med plads til mere end 68.000 tilskuere. Det er et imponerende skue at kigge udover det fyldte stadion, og at opleve NFL i virkeligheden er en enorm (omend dyr) oplevelse. Hvis du ikke er til football, har du også mulighed for at se byens baseball hold Boston Red Sox på Fenway Park, basketball holdet Boston Celtics, der er et af de mest vindende hold i den amerikanske NBA. Hoteller Boston har utrolig mange lækre hoteller, ikke mindst omkring havneområdet. Prisen her ligger også i den dyre ende, og du kommer hurtigt til at betale et par tusinde kroner pr overnatning. At Boston ikke har så mange turister som de mere “populære” amerikanske byer, betyder også at prisen er højere. Du kan dog også sagtens finde alternativer til under 1000 kroner, og så er byen billiger at leve i end eksempelvis N.Y og L.A. Billige flybilletter til Boston Det er ikke så billigt at flyve til Boston, som det er at flyve til New York. Der er langt fra lige så mange afgange, hvilket også gør det dyrere at flyve. Hvis du har god tid, kan du overveje at købe nogle billige flybilletter til New York og tage turen til Boston i bil, hvilket er en tur på 3-4 timer. Men du kan også sagtens finde flybilletter til Boston, der er til at betale. Storbyferie USA