Undgå indbrud når du er ude at rejse MP, July 28, 2016 Sommeren er for alvor over os, selvom de varme temperaturer har ladet vente på sig i år. Meget tyder dog på, at det bliver endnu varmere i august, men meget kan nå at ændre sig. Der er stadig mange, der har sommerferie, og mange mennesker vælger også at planlægge sin ferie efter, hvornår vejret er godt. De seneste år har vejret ikke været nær så godt i juli, som det har i august, og derfor er der også flere, der endnu har deres sommerferie til gode. Og selvom vejret er godt herhjemme, tager man typisk en uge ud at rejser – hvis man har råd vel at mærke. Sommeren er højsæson for indbrud, og det er især, når vi er ude at rejse, at vi er ekstra udsatte for personer med lange fingre bryder ind i vores hjem. Der er dog ting man kan gøre for at sikre mod at det kommer til at ske. Det kan du gøre for at undgå indbrud Der er mange ting, man kan gøre for at undgå, at der bliver begået indbrud i ens hjem. Ved at tænke på samme måde som tyven, vil man kunne sikre sig bedst muligt. Herunder finder du en liste med ting, du kan gøre, for at undgå nogen bryder ind i dit hjem. Lad være med at lave Facebook-opdateringer om din ferie: Det kan være svært at lade være, hvis man er aktiv på Facebook i forvejen. Det er fristende lige at poste et billed af sin ferie, men det er absolut ikke værd at informere andre om, at man ikke er hjemme. Den information kan nemlig hurtigt havne i hænderne på de forkerte; indbrudstyvene. Faktisk har flere forsikringsselskaber truet med, at der ikke vil være nogen forsikring at hente, hvis man har haft indbrud, mens man var på ferie, hvis man har valgt at dokumentere ferien på Facebook. Investér i tænd- og slukure: Du kan med rette investere i lyskilder, der automatisk tænder og slukker på bestemte tidspunkter. Det kan nemlig være et effektivt værn mod tyvene, da det vil signalere, at der er nogle hjemme. Dette lys skal helst være indenfor, da det er for let at gennemskue, hvis lyset udelukkende er tændt i eksempelvis indkørslen. Lad være med at rydde op, inden du tager på ferie: Hjemmet skal se beboeligt ud, og derfor er det en god idé, hvis man ikke rydder op, inden man tager afsted. Sørg selvfølgelig for, at der ikke ligger skrald i skraldespanden og andre uhygiejniske ting. Men lad gerne ungernes legetøj, avisen og forskellige andre genstande ligge at flyde, så det ligner, at der er nogle hjemme. Er huset helt ryddeligt, så er der større chance for, at tyvene tænker, der er frit lejde. Gem de dyre ting: Uanset hvor meget, du sikrer dig, kan du aldrig være sikker på, at dit hjem ikke bliver udsat for indbrud, imens du er væk. Gem derfor dine dyrere ting. Du kan køre dem hjem hos familie eller bekendte, eller sørge for, at de er så godt gemte, at tyve ikke vil kunne finde dem. Få en låsesmed til at tjekke låsen Det er altid en god idé at få tjekket låsen, inden du tager på ferie. For det første er du bedst sikret, hvis du har en fungerende lås – for det andet så kan du ikke være sikker på, at forsikringen dækker, hvis der har været noget i vejen med låsen. Se mere her, hvis du er interesseret i at vide, hvad sådan noget koster. Nu burde du være rustet til at tage på ferie med god samvittighed. Du har i hvert fald taget dine forholdsregler, hvis du følger denne guide. Rejsetips